Så er han tilbage igen. Spørgsmålet er nu: Kan han blive ved? Det er hans 22. album. Gennem hans nu 27-årige karriere som musiker, har Michael W. Smith oparbejdet imponerende resultater. Hans 21 albums har vundet flere titler, herunder en American Music Award, tre Grammy Awards, 44 GMA Dove Awards og 33 Nr. 1 radiohits. Desuden ejer han 16 guld- og fem platinalbums for salget af cdér, som nærmer sig 15 mio.
Fra første til sidste nummer
Det kan godt være at ”Wonder” er MWS’s 22. album, men veteranen har aldrig lydt mere overbevisende. Åbningsnummeret sætter temaet an med en klar bøn til Gud: ”Save Me From Myself”. Det er danske Carpark North, der har givet MWS lov til at bruge sangen. Gruppen synes det er dejligt, at sangen bliver brugt, og der er nogle, som får noget nyt ud af den. Det sidste nummer på albummet fuldender rejsen med overgivelse til Jesus i en enkel, men dyb salme, ”Take Me Over”. De ti andre sange udforsker den menneskelige tilstand; kærlighed, tab, smerte, familie, lidenskab og i sidste ende, den helbredende nåde fra Gud.
Behov for Jesus
På sit nye album ”Wonder” minder MWS os om vigtigheden af dette desperate behov for Jesus og hans fantastiske nåde. Gennem ”Wonder” forfølger MWS livet og troen med en ægte følelse af nysgerrighed, taknemmelighed og beslutsomhed. Han åbner sit liv for sine tilhørere, og herigennem deler han sine tanker om håb og følelser.
Et strejf af romantik
Numrene “You Belong to Me” og “Forever Yours” er fantastiske kærlighedssange inspireret af Smiths hustru, Debbie. “You Belong to Me” handler om hans kærlighed-ved-første-blik, mens “Forever Yours” afspejler hans romantiske livsløfte. En anden sang, “Welcome Home”, dykker ind i både den dybe sorg at miste Debbie’s mormor og uhæmmet glæde over at vide, at hun nu er ankommet, hvor hun virkelig hører til.
Den musikalske underskrift
Sammen med selvransagende tekster giver MWS en grynet vokalpræstation, der formidler længsel hos en mand, der søger et ægte møde med Gud – og en autentisk kærlighed til familie og venner. De, der er på udkig efter MWS’s musikalske underskrift vil ikke blive skuffet. Den “lyd”, der har været kernen i så mange af hans albums i årenes løb kan også findes på “Wonder” – især på sangene “Save Me From Myself”, “Run to you” og titelsangen “Wonder “.
Vi er afhængige grene
I ”Wonder”, får vi et glimt ind i et hjerte, der har overgivet sig til den virkelighed, at Jesus er vintræet, og vi blot er grenene. Det er en musikalsk bekendelse til sandheden, at vi er fuldstændig afhængige af ham.
Personligt kan jeg godt lide dette album. Ja, for mig er det et af de bedste. Den indeholder indholdsrige tekster, fed musik og så kan jeg godt lide popballade/rock-stilen. Kan du lide Michael W. Smith, så vil jeg varmt anbefale denne cd.


Skriv en kommentar