Ingen undtagelse
Albummet Horseshoes & Hand Grenades er ingen undtagelse. Disciple har formået at holde sig til den opskrift de gennem årene er blevet ret kendte for at bruge. Og dette endda selvom forsanger Kevin Young er det eneste medlem, der er tilbage fra da bandet lavede deres første album.
Bløde radiohits og hård rock
Horseshoes & Hand Grenades virker lidt som en hyldest til deres forrige albums. Albummet er som en stor pose blandet slik, hvor vi både har den halvstærke salmiak lakrids i form af numre som ”Shot Heard ’Round the World” og ”Battle Lines”. Men der er også de søde vingummier som ”Dear X (You Don’t Owe Me)” og ”Worth the Pain”. Alt i alt virker det som om man har fået fat i et greatest hits album, dog med den forskel at vi her snakker om 12 spritnye og højaktuelle numre.
Lidt for voldsomme skift
Men jeg har det alligevel som om der mangler et eller andet. Vi har ingen sange der går ind i hinanden, eller på en naturlig måde flyder sammen. Og desværre er der flere gange gennem albummet hvor der er nogle ret kraftige skift mellem hårde og bløde numre. Alligevel spiller numrene meget godt sammen, det er som om man, efter at have hørt albummet færdigt, glemmer de ret markante skift der til tider er. Dette til trods for at det stadig er ret tydeligt at høre at det første nummer, ”Dear X (You Don’t Owe Me)”, nok primært at tænkt som en radio single.
En klassiker
Albummet er en herlig Disciple-klassiker. Der er ikke gået på kompromis med hverken den musiske eller spirituelle del. Musisk har vi et dejligt melodisk album som vi kender det fra bandet. Guitarer, trommer og vokal har det perfekte samspil, ikke for meget fokus på vokalen, men heller ikke på instrumenterne. Samtidig består albummet af tre typer numre: Der er de numre hvor vokalen er i fokus, der er de numre hvor trommerne er en smule dominerende, og igen har vi de numre hvor guitaren får alt hvad den kan trække, og får lov at give nogle vidunderlige mellemspil.
Aktuelle påmindelser
Selvom man kommer vidt omkring i teksterne på albummet, har især de sidste tre numre en rigtig god, rød tråd. ”Revelution: Now” minder os om at vi ikke er usynlige overfor Gud. ”Deafening” viser at vi som Jonas ikke kan løbe væk, fordi Gud er overdøvende, og at vi aldrig vil være for langt væk til at han kan råbe os op. ”Worth the Pain” påminder os til sidst som en rigtig god opsamling på albummets forrige tekster, at det er værd at holde fast (”it’s worth the pain to hold on tonight”), lige meget hvad der så end tynger os, og får os til at syntes det er svært at være en kristen.
Hver en krone værd
Horseshoes & Hand Grenades er helt klart et fantastisk album, som enhver rock-fan vil synes godt om. Første gang jeg hørte albummet, kunne jeg ikke lade være med at føle der manglede noget, men efter at have hørt albummet et par gange kunne jeg ikke lade være med at elske det. Mange af os der elskede Disciples ”Scars Remain” og ”I Just Know”, skal dog lige vænne os til at der er gået en del år siden disse ældre numre blev udgivet.
Albummet får 4 ud af 5 stjerner. ”Dear X (You Don’t Owe Me)” ødelægger for mig lidt den musikalske tråd gennem albummet, og dette til trods for at sangen er ret central for den afsluttende sang ”Worth the Pain”.


Skriv en kommentar