Glow Concerts

Glow Concerts har arrangeret koncerter landet over siden juni 2004. Plakaten har budt på alt fra store amerikanske kunstnere til spæde danske bands, og koncerterne har været besøgt af mellem 50 og 5.000 gæster.

Third Day

Third Day den 15. juni 2004

Koncerterne afvikles i samarbejde med en lang række frivillige hjælpere, der står til rådighed, når vi rykker ind på steder som fx Forum Horsens, Århus Arena, KB Hallen og Jysk Musik & Teaterhus.

Igennem årene har Glow Concerts opbygget et bredt PR-netværk og et ry som en seriøs samarbejdspartner. Vi har et trofast publikum og et bredt bagland, der bakker op om vores arrangementer.

Musik med budskab

Casting Crowns

Casting Crowns den 12. juni 2007

Vi ønsker at give publikum en koncert med indhold. Vores mål er, at de gennem sang, musik og vidnesbyrd må blive mødt af evangeliet om en levende og frelsende Gud.

Vores kunstnere er bekendende kristne, som ønsker at bruge deres musik til samme formål.

Vi har altid en grundig dialog med bandet forud for koncerten, for at sikre, at vi er enige om indhold og rammer for koncerten.

Giv en hånd med

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du kunne tænke dig at give en hånd med ved en af vores koncerter. De opgaver vi typisk har brug for hjælp til er:

  • salg og kontrol af billetter ved indgangen
  • chauffør for bands
  • klargøring af backstage
  • forplejning af hjælpere
  • generel klargøring og oprydning