Addison Road var et uafhængigt band uden kontrakt i seks år, før de fik kontrakt med INO Records i 2007.
Det begyndte med, at Jenny Chisolm (nu Jenny Simmons) og Ryan Simmons mødte hinanden på Baylor University i Waco, Texas, den samme by, som David Crowder*Band kommer fra. De begyndte at skrive sange sammen, som Jenny sang og Ryan spillede akustisk guitar til. De ville gerne have et band, så de fik nogle flere venner med, og kaldte sig Jenny Chisolm Band.
Med Chuck Dennie fra By The Tree som producer indspillede de deres første egenudgivne album. I 2002 blev Jenny og Ryan gift og bandet flyttede til Dallas og begyndte at arbejde fuld tid som band. Her tog de navnet Addison Road. Addison var navnet på en af lydteknikernes børn, og Road satte de på uden nogen særlig grund. Addison Road deler bl.a. navn med en gade i London.
Bandet udgav endnu nogle uafhængige indspilninger før det store gennembrud kom med albummet Addison Road i 2008.
I 2010 fik bandet en ny trommeslager, da den tidligere, Jeff Sutton, gik ud af bandet for at færdiggøre en uddannelse, som han var begyndt på lang tid forinden.
Data
Genre: Rock
Land: USA
Aktiv siden: 2002
Links:
Bandmedlemmer:
- Jenny Simmons (vokal)
- Richard Scott (trommer)
- Ryan Simmons (guitar/klaver)
- Ryann Gregg (guitar)
- Travis Lawrence (bas/harmonika)