dc Talk blev dannet i Lynchburg, Virginia i 1988. Mange anser bandet for at være den mest succesfulde kristne kunstner gennem tiden. dc Talk har udgivet fem studiealbums, hvoraf de to første hører til hip hop og rap-genren, det tredje en blanding af hip hop og rock, og de to sidste overvejende rock. Siden 2001 har gruppens tre medlemmer lagt dc Talk på hylden og hver især koncentreret sig om deres solo-karriere. Det er usandsynligt, at dc Talk bliver gendannet igen.
navnet dc Talk var oprindeligt Toby McKeehans øgenavn, som han fik fordi han voksede op i Washington DC, men gik på universitet i Virginia, hvor han mødte Michael Tait. De to begyndte at optræde sammen. Toby skrev sangen Heavenbound, som de to optrådte med til en koncert på universitetet med 8.000 tilhørere. De havde lavet et demobånd, som de begyndte at sælge, og båndet blev deres billet til et pladekontrakt med ForeFront Records. Derefter kom Kevin Max Smith med i gruppen, og de gav sig selv navnet DC Talk and the One Way Crew. Det blev senere forkortet til dc Talk, som kom til at stå for Decent Christian Talk. Deres debut-cd blev den bedst sælgende kristne debut cd nogensinde på det tidspunkt, men er dog senere blev overgået af andre.
Gruppen har endvidere skrevet fem bøger og vundet 18 Dove Awards og fire Grammy Awards. De er kendt for bl.a. at gå aktivt ind i kampen mod racisme.
Data
Genre: Hip hop, R&B & Rock
Land: USA
Aktiv siden: 1987
Ophørt i: 2001
Links:
Bandmedlemmer:
- Kevin Max (vokal)
- Michael Tait (vokal)
- Toby McKeehan (vokal)