Steven Curtis Chapman er født d. 21 november 1962 i Paducah i Kentucky. Han startede sin karriere i slutningen af 1980′erne som sangskriver og skrev i samme periode sangen “Built to Last”, som blev indspillet af et kendt Gospel kor. Steven og hans bror voksede op med at synge og spille musik, da hans far Herb Chapman arbejdede som guitar lærer.
Steven Curtis Chapman har haft stor betydning inden for kristen såvel som mainstream musik. Han har udgivet mere end 20 albums og har vundet fem Grammy awards og 56 Gospel Music Association Dove Awards. Han har solgt mere end 10 millioner albums og har flere guld og platinum albums. Hans musik er meget inspireret af hans familie og troen på Gud.
Udover musik har han også sammen med sin kone engageret sig inden for adoption, hvor de har startet velgørenhedsorganisationen, Show Hope. Han og hans kone Mary Beth har selv adopteret 3 børn fra Kina, hvoraf den yngste Maria Sue døde i et trafikuheld i 2008. Efter tabet af deres datter har Mary og Steven været meget fremme i medierne og fortalt om sorgen og hvilken betydning troen har spillet ind i det.
Mary Beth og Steven Curtis Chapman har i alt 5 børn.
Data
Genre: Pop & Pop/Rock
Land: USA
Aktiv siden: 1987